Forsikring.

I samarbejde med forsikringsselskabet Aon Denmark a/s kan vi nu tilbyde vore kunder udvidet forsikring på hvidevarer købt hos El-Strøm onlinesalg. Forsikringen hedder Aon El-Plus.

Forsikringen gælder i 5 år og kan tegnes for alle produkter, der koster mellem 1.500,-kr og 25.000,-kr og som anvendes til normalt brug  (ikke kommerciel eller andelsforeninger/bofællesskab/boligselskaber o.lign.).

Ønskes forsikring SKAL denne tilkøbes i netbutikken sammen med det produkt, der ønskes forsikret

Selvrisiko: 200,-kr af enhver skade.

Du bør læse forsikringsbestemmelserne nederst på denne side. Udskrift af bestemmelserne samt forsikringsbevis udleveres sammen med det forsikrede produkt eller tilsendes pr. email.

Generelt dækkes reparationer, der skyldes fabrikationsfejl, af producenten inden for reklamationsrettens periode (2 år). Herudover ydes forsikringsdækning efter nedenstående skema:

 

Dækning

år 1 år 2 år 3 år 4 år 5

Funktionsfejl

Producent Producent Aon El-Plus Aon El-Plus Aon El-Plus

Slitage

Aon El-Plus Aon El-Plus Aon El-Plus Aon El-Plus Aon El-Plus

All-risk skader

Aon El-Plus Aon El-Plus Aon El-Plus Aon El-Plus Aon El-Plus
 

 

Forsikringsbestemmelser

 

For Aon El-Plus+ gælder følgende betingelser:

 

Forsikringen er tegnet gennem AmTrust International Underwriters Ltd., reg.no 169384 og administreres af Aon Denmark A/S, Strandgade 4C, 1401 København K registreret hos og under tilsyn af Finanstilsynet. Stempelafgiften er berigtiget efter Stempellovens §70 og for forsikringen gælder forsikringsaftaleloven.

 

1. Dækningsomfang

Forsikringen dækker de på forsikringsbeviset anførte produkter mod:

1. Normale reparationsomkostninger som følge af indefra kommende fejl (funktionsfejl), der betyder at produktet ikke kan anvendes.

2. Normale reparationsomkostninger ved enhver beskadigelse som følge af uforudsete udefra kommende hændelser, der betyder, at produktet ikke kan anvendes.

3. Normale reparationsomkostninger som følge af slitage.

4. Omkostninger for transport/udkaldsservice ved reparation i hjemmet.

 

2. Sikringsperioden

Sikringsperioden er anført på forsikringsbeviset og regnes fra produktets leveringsdato.

 

3. Skadeanmeldelse

Ved enhver skade, dog senest efter 3 måneder, skal den forretning hvori hvidevaren er købt kontaktes for anvisning af reparatør. Ved enhver skadeanmeldelse skal forsikringsbevisnummer oplyses.

 

4. Erstatning

Forsikringen erstatter med reparation. Såfremt reparation ikke er mulig eller reparationsomkostningen overstiger købsprisen, erklæres produktet for totalskadet og erstattes med et nyt eller tilsvarende produkt med mindst samme specifikationer og ydeevne, dog højst til oprindelig betalte købspris. Der udbetales ikke kontanterstatning.

 

5. Selvrisiko

Ved enhver skade opkræves der en selvrisiko på kr. 200,00. Der foretages ingen afskrivning.

 

6. Forsikringen dækker ikke

• Tilbehør, f.eks. glashylder, bageplader, riste, lamper, pærer, filtre, ledninger o.l.

• Rust, flyverust, tilkalkning, stoppede filtre, sier, sæbeskuffer eller skader der skyldes dette.

• Skader, der skyldes forkert opbevaring, dårlig pleje, uforsvarlig brug, fejlinstallation, fejlopsætning, fejlbetjening og misligholdelse.

• Skader på produkter der anvendes til kommercielt brug, f.eks. vaskeri.

• Skader, der er omfattet af leverandør-, forhandler- eller fabriksgaranti eller omfattet af reklamationsret.

• Skader, der består af ridser, skrammer, mindre skader og lignende, som ikke gør produktet uanvendeligt.

• Indirekte skader (følgeskader).

• Skader som følge af brand.

• Bortkomst, enhver form for tyveri samt glemte eller forlagte produkter.

• Servicebesøg, såfremt der ikke konstateres en dækningsberettiget skade. Reparatøren kan i så fald opkræve kunden et gebyr til dækning af medgået tid og omkostninger.

• Skade opstået som følge af uforsvarlig indpakning under transport og forsendelse.

Denne forsikring dækker subsidiært i forhold til andre forsikringer, der måtte dække samme produkt. Dækker anden forsikring ligeledes subsidiært, anvendes forsikringsaftalelovens bestemmelser om dobbelt-forsikring.

 

7. Forsikring bortfalder helt eller delvis såfremt:

• Der med forsæt er tilbageholdt eller givet forkerte oplysninger af betydning for bedømmelse af skaden.

• Der opstår skade, der direkte eller indirekte er forårsaget af eller står i forbindelse med krig, krigslignende forhold, terrorisme, oprør, borgerlige uroligheder og neutralitetskrænkelser, atomkerne-reaktioner, hvad enten sådan en skade indtræder i krigstid eller i fredstid.

• Sikrede har fremkaldt forsikringsbegivenheden forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

 

8. Opsigelse

Fra købsdatoen af forsikringen er der 14 dages fortrydelsesret for tegnet forsikring. Herefter kan forsikringen ikke opsiges, dog gælder nedenstående regler.

Ved enhver skade kan både forsikringsselskabet og forsikringstager senest 14 dage efter afgørelsen, opsige forsikringen til næstkommende 1. i måneden. Forudbetalt præmie tilbagebetales forholdsmæssigt.

 

9. Klager.

Klager over forsikringen kan rettes til Ankenævnet for Forsikring, tlf. 33 15 89 00.

 

10. Særlige betingelser

I henhold til Lov om Forsikringsformidling §34 gøres opmærksom på at:

Dette dokument udgør de fulde forsikringsbetingelser, der udleveres ved forsikringens tegning.

Visse typer skader vil ligeledes kunne være dækket af andre forsikringer. Forsikringen dækker subsidiært i forhold til disse forsikringer.

Denne forsikring indskrænker ikke rettighederne i henhold til køberetslige bestemmelser om garanti/reklamationsret, men udvider dækningen op til 60 måneder i alt.

Der er 14 dages fortrydelsesret for tegnet forsikring.

Klager over forsikringsaftalen kan rettes til Ankenævnet for Forsikring.

Skader anmeldes til forsikringsselskabet via den forretning hvori hvidevaren er købt.

Formidleren modtager provision for salg af forsikringen. Kunden kan ved skriftlig henvendelse til formidleren få oplyst provisionens størrelse.

 

11. Tvister

Enhver tvist, der udspringer af nærværende aftale, afgøres efter dansk ret og med Sø- og Handelsretten i København som værneting.

 

Forsikringsbetingelser nr. 8-11 gældende fra 1. april 2007